Hokkaidomos med ovnbagt laks, spidskål og broccoli - af @anelouisereimer
Prøv denne fantastiske opskrift udviklet af @anelouisereimer.
Tid til forberedelse10 minutter
Portioner4

Ingredienser
- 4 stk laksefilet
- 1/2 hokkaido græskar
- 1/2 flaske Cremefine 7%
- 1/2 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 1 broccoli
- 1/2 spidskål
- Et par skiver citron
- salt
- 1/2 spsk Becel Flydende
Vejledning
- Ovnen tændes på 200 grader varmluft
- Skær hokkaidogræskar og rødløg ud i stykker. Pil hvidløg, og kom det hele op i en gryde. Dæk indholdet i gryden med vand og lad det koge i 10-15 min
- Imens det koger saltes laksen. Laksen lynsteges med skinsiden nedad på en varm pande med 1/2 spsk. Becel Flydende
- Spidskålen skæres groft ud og steges på panden med resten af fedtstoffet fra laksen
- Den stegte laks og spidskål kommes i en bradepande. Brædepanden med laks kommes i ovnen, hvor det færdigsteges i ca. 10 min
- Broccolien skæres ud i små buketter og koges med lidt salt i 5-10 min
- Vandet hældes fra hokkaidoblandingen, når den er kogt godt igennem. Tilsæt Cremefine og lidt salt. Brug en stavblender og mos indholdet (hvis du ikke har en stavblender, så kan elpisker eller røremaskine også bruges)
- Laks og spidskål tages ud. Servér og velbekomme
