Trifli med råsyltede hindbær
Denne dessert er et skønt alternativ til den klassiske rabarbertrifli. Her får du nemlig opskriften på trifli med råsyltede hindbær, som vi garanterer dig for smager fantastisk. Den har en dejlig smag af sommer og vil med sikkerhed være et hit hos hele familien eller hos dine gæster. Tip! denne dessert kan sagtens laves med andre bær og frugter som jordbær eller rabarber, hvis du har mere lyst til det. Du kan også prøve at kombinere hindbær og jordbær - den smager himmelsk!
Tid til forberedelse10 minutter
Portioner4

Ingredienser
- 400 g friske hindbær
- 200 g sukker
- Lidt citronsaft
- 1 spsk vanilje pulver
- 250 ml Cremefine til piskning 19% eller 36%
- 150 g knuste makroner
- friske blandede bær til at pynte
Vejledning
- Blend hindbær og sukker sammen og smag til med citronsagt og vanilje
- Fordel det i 4 glas og lad det står på køl til du skal bruge det
- Ved servering: Pisk Cremefine let og luftigt og fordel det i lag med knuste makroner og friske bær over de råsyltede hindbær
